Firmagave-info for 2025

Skatteregler for firmagaver – kort fortalt

Julen er højsæson for taknemmelighed – også på jobbet. En lille gave til medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere er en god måde at sige tak for indsatsen og styrke relationerne.

Men husk: der findes nogle faste regler for, hvordan firmagaver skal håndteres skattemæssigt – både for giveren og modtageren. Her får du et hurtigt overblik over de vigtigste regler for julegaver og andre firmagaver.


Hvor meget må man give?

Der er ingen øvre grænse for, hvor store gaver en virksomhed give – men der er grænser for, hvad der kan gives skattefrit.

I 2025 er den såkaldte bagatelgrænse1.400 kr. pr. medarbejder pr. år.
Det betyder, at medarbejdere kan modtage gaver og mindre personalegoder skattefrit, så længe den samlede værdi i løbet af året ikke overstiger 1.400 kr.


*Hvad gælder for julegaver?

Julegaver har deres egen lille særregel:

Hvis julegaven har en værdi på op til 1.000 kr., er den skattefri – også selvom man samlet set har modtaget andre gaver i årets løb.

Hvis julegaven overstiger 1.000 kr., skal den beskattes.

Har man fx fået andre gaver for over 400 kr. i løbet af året og en julegave på 1.000 kr., så er julegaven stadig skattefri – men de 401 kr. og over skal beskattes.


Skal gaven indberettes til SKAT?

Ja, hvis værdien af dine gaver fra arbejdsgiveren samlet overstiger 1.400 kr., skal du som medarbejder selv oplyse beløbet på din årsopgørelse i rubrik 20.

Arbejdsgiveren har også pligter:

Kontante gaver og gavekort, der kan veksles til kontanter, skal indberettes som A-indkomst.

Fysiske gaver og oplevelsesgaver beskattes som B-indkomst (uden AM-bidrag).


Kan virksomheden trække gaven fra?

Ja – udgifter til firmagaver kan som udgangspunkt trækkes fra i virksomhedens regnskab, så længe de gives som led i driften (fx julegaver, kundegaver eller reklameartikler).
Det præcise fradrag afhænger af, hvem gaven gives til, og hvilken type gave det er.


🎁 Kort sagt:

Bagatelgrænse i 2025: 1.400 kr.

Skattefri julegave: op til 1.000 kr.

Husk at indberette, hvis du går over grænsen.

 

Du kan læse mere om skattereglerne her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234840