Skattereglerne for julegaver – 2023
Det er snart jul og dermed tid til at glæde dine medarbejdere med julegaver – men har du styr på reglerne?
Vi hjælper dig med dem her:
Tingsgaver til en værdi på op til 900 kr. inkl. moms (fx vin, chokolade eller en lysestage)
Hvis julegaven har en værdi på højst 900 kr., og andre gaver i løbet af året har en værdi på fx 500 kr., skal medarbejderen kun betale skat af de 500 kr.
- Julegaven på højst 900 kr. tæller med i de 1.300 kr. (2023), som en arbejdsgiver kan give gaver for på et år, uden at medarbejderen skal beskattes.
- Gaver for mere end 1.300 kr. i 2023 betyder, at hele beløbet skal beskattes – dog kan man holde julegaven på højst 900 kr. ude af regnestykket.
Tingsgaver til en værdi mellem 900 kr. og 1.300 kr.
Du kan altid give dine medarbejdere julegaver op til 900 kr. inkl. moms, uden de bliver beskattet af beløbet. Men hvis de ikke har fået andre gaver i løbet af året, har du mulighed for at give en firmajulegave der koster op til 1.300 kr. inkl. moms.
- Julegaven tæller med i de 1.300 kr. (2023), som en arbejdsgiver kan give gaver for på et år, uden at medarbejderen skal beskattes.
- Julegaver større end 900 kr. kan ikke holdes uden for regnestykket. Derfor skal en julegave på 901 kr. beskattes, hvis det samlede gavebeløb fra arbejdsgiveren det pågældende år er større end 1.200 kr. (2022).
Arbejdsgiveren kan godt give en julegave, der har en værdi på op til 1.300 kr. (2023). Men hvis arbejdsgiveren det pågældende år også har givet andre gaver, skal det samlede gavebeløb beskattes.
Julegaver til mere end 1.300 kr. er altid skattepligtige
Arbejdsgiveren skal opgive beløbet til os som en del af lønnen og kan trække hele udgiften fra som en driftsomkostning.
Din virksomhed kan ikke fratrække moms af udgifter til køb af julegaver.
Du kan læse mere om skattereglerne her.
Er du i tvivl om skattereglerne?
Vi kender reglerne og hjælper dig gerne, så du kommer godt i mål med dine julegaver i år – uden de bliver beskattet. Gi’ os et kald, hvis du har brug for det.